Telefon: 57 61 50 60

VIGTIGT:

På grund af risikoen for spredning af Corona-virus gælder særlige regler i forbindelse med behandling:

Ifølge sundhedsstyrelsen må kun patienter, der har behov for kritisk behandling, komme fysisk på klinikken. Alle andre patienter tilbydes telefon- eller videokonsultation (se længere nede).

Ved kritisk behandling forstås behandling/træning, der i betydelig grad forhindrer tab af funktionsniveau, arbejdsevne og/eller livskvalitet. Fysioterapeuten vurderer i telefonen, om der i dit tilfælde er tale om kritisk behandling. Den forventede effekt af behandlingen skal holdes op imod de mulige konsekvenser ved eventuel smittespredning, og er du i særlig risikogruppe, bør du overveje en ekstra gang, om behandling virkelig er nødvendig. Klinikken overholder naturligvis Sundhedsstyrelsens retningslinjer vedr. hygiejne.

Føler du dig syg, eller har du et eller flere af følgende symptomer må du ikke komme til behandling:

Feber, hoste, ondt i halsen, åndenød eller andre symptomer på forkølelse eller influenza. Bliv i stedet hjemme, eller kontakt lægen hvis du er hårdt ramt.

Ingen adgang til klinikken uden forudgående aftale. Ring på 57 61 50 60 eller skriv mail til info@ringstedfysioterapi.dk

Videokonsultation i forbindelse med ikke-kritisk behandling (kræver ikke lægehenvisning)

Ved videokonsultation får du tilsendt et link, som kan åbnes på en smartphone, tablet eller computer. Efter at have identificeret dig selv (NemID eller fremvisning af sundhedskort) og betalt for konsultationen via MobilePay, kan konsultationen gå i gang. Ved henvisning fra lægen koster videokonsultation 154,-  (Tjek selv med evt. forsikringsselskab om de dækker videokonsultation). Uden henvisning fra lægen koster videokonsultation 250,-, og hele set-up´et overholder gældende regler om håndtering af personfølsomme oplysninger (GDPR-godkendt).

Du vil blive bedt om at fortælle om dit problem, og vi vil stille supplerende spørgsmål undervejs. Da vi ikke kan lave en fysisk undersøgelse, kan du blive bedt om at vise os den skadede del af kroppen og evt. lave nogle bevægelser og tests, så vi kan komme en diagnose nærmere. Herefter vil vi komme med vores vurdering og råd om, hvordan du skal forholde dig. Hvis relevant vil du blive forevist forslag til selvbehandling og hjemmeøvelser, og der vil evt. blive aftalt tid til opfølgning. Ved behov for videre udredning eller billeddiagnostik, vil vi forsøge at sætte dette i værk gennem egen læge, men situationen taget i betragtning kan der være udfordringer forbundet med dette.

Ring på 57 61 50 60 eller skriv mail til info@ringstedfysioterapi.dk ved spørgsmål eller for at lave en aftale om videokonsultation, så vi kan hjælpe dig videre.​

Referencer

Foto: Lars Bech - Das Büro​

"Jeg mødte Lasse Lamberth første gang i min atletik karriere, da jeg deltog i EYOF (Europæisk ungdoms olympisk festival) i Utrecht, Holland. Lasse var landsholdets fysioterapeut og hjalp mig igennem min allerførste skade som atlet. Lasse har yderst gode kompetencer som fysioterapeut og er derudover en super flink fyr."

Kristoffer Hari

(Dansk sprinter, der som 15-årig blev den yngste danske senior mester på 100 meter nogensinde. Europarekord for 15-årige i tiden 10,37. Kristoffer Hari blev nummer fem i Politikkens Årets Fund 2013, og er sponseret af Puma, som også sponserer verdensrekordindehaveren Usain Bolt).​

"Lasse has been a great help to myself and Team Fog this season. With his knowledge and expertise he has helped get us back to full health and on the court when we had injuries. His time and effort in helping myself and the players at Team Fog was truly appreciated."

Liam Potter

(Britisk professionel basketballspiller. 2,13 cm høj. Spiller på det engelske landshold og for Team Fog Næstved).

Følg os på Facebook​

Adresse

Nørretorv 14, 1.th, 4100 Ringsted